Rumænske Pfizer-vacciner kan komme til Danmark
En "væsentlig" mængde coronavacciner fra Pfizer kan snart være på vej til Danmark.
Rumænien har nemlig doser på lager, fordi vaccinetilslutningen er lav i landet, og dem regner Danmark med at købe. Det fremgår af et brev fra Sundhedsministeriet til Folketingets sundhedsordførere, som DR har set.
Hvornår de ankommer, eller hvor mange der er tale om, vides ikke endnu.
Ifølge Ekstra Bladet siger den rumænske premierminister, Florin Cîtu, til flere nationale medier, at Danmark vil købe en million vacciner. Det har avisen dog ikke kunnet få bekræftet hos hverken Statens Serum Institut (SSI) eller Sundhedsministeriet.
55,6 pct. af Danmarks befolkning har fået mindst et stik med en vaccine. Den mest brugte i Danmark - fra Pfizer/BioNTech - kræver to stik, før man er færdigvaccineret. 31,6 pct. af danskerne er færdigvaccineret.
Ifølge tal fra statistiktjenesten Our World in Data fra søndag var 23,3 pct. af den rumænske befolkning færdigvaccineret mod covid-19. Yderligere en procent var delvist vaccineret.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.